Weissburgunder “HOS” DOC 2023
HOS er Weingut Niklas’ klassiske fortolkning af Weissburgunder – en vin, der viser, hvorfor druesorten har fået en særlig plads i Alto Adige. Navnet er inspireret af haren, som bevæger sig let og ubesværet gennem landskabet. Det er netop den lethed og elegance, familien Sölva ønsker at indfange i denne vin. HOS er skabt til at være umiddelbar og indbydende, men samtidig tro mod det terroir, der gør Alto Adige til et af verdens mest spændende områder for Weissburgunder. Druerne kommer fra flere højtbeliggende vinmarker, herunder Vial, Planitzing, Barleit og Salt, hovedsageligt i omkring 500 meters højde. Jordbunden består af kalkholdigt grus, porfyrsand og stenholdige aflejringer, som giver vinene deres karakteristiske spændstighed og mineralitet. Samtidig sikrer de varme dage og kølige alpine nætter en lang og langsom modning, der bevarer druernes friskhed og giver en flot balance mellem frugt og syre.
Efter håndhøsten udvælges de bedste druer direkte i vinmarken. En kort skindkontakt tilfører ekstra struktur, inden mosten gæres ved lav temperatur i rustfri ståltanke. Herefter lagrer vinen flere måneder på sur lie, hvilket giver en diskret fylde og en blød tekstur, uden at gå på kompromis med vinens rene og mineralske udtryk. Vinifikationen er enkel og præcis – alt sammen for at lade Weissburgunders naturlige elegance stå i centrum.
HOS er indgangen til Weingut Niklas’ verden af Weissburgunder. Med respekt for druesorten og det alpine terroir skaber de en vin, hvor friskhed, finesse og balance går hånd i hånd. Resultatet er en klassisk Alto Adige-hvidvin, der er lige så velegnet som aperitif, som den er ved middagsbordet.
Vinen er en oplagt ledsager til østers, jomfruhummer, dampet eller grillet fisk, skaldyr, cremede risottoer med asparges eller citron, lyst fjerkræ, friske salater, milde oste og grøntsagsretter. Og som et koldt glas hvidvin på terrassen eller som et glas i godt selskab. Server den ved 9-11C
På lager
Pris
| Antal |
Pris per flaske |
| 1 - 5 |
149,00 kr. |
| 6 + |
135,00 kr. |
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.