Messidoro 2024
Messidoro er Fattoria di Piazzano’s fortolkning af Sangiovese som rosé – en vin, der viser en lettere og mere elegant side af Toscanas ikoniske druesort. Navnet betyder den gyldne høst og er en hyldest til det øjeblik, hvor druerne når deres optimale modenhed. Hos familien Bettarini handler Messidoro om at bevare Sangioveses karakter, samtidig med at vinens friskhed og finesse får lov til at spille hovedrollen. Druerne dyrkes på de bølgende bakker omkring Empoli, mellem Firenze og Chianti, hvor ler-, kalk- og sandholdige jorde danner grundlaget for vinens karakter. De varme toscanske dage kombineret med kølige nætter fastholder Sangiovese’s syre og mineralitet.
Druerne høstes tidligt om morgenen og presses nænsomt efter en kort skindkontakt, som giver vinen dens elegante lyserøde farve. Gæringen foregår ved lav temperatur i cementkar med porcelænsbelægning. Den enkle vinifikation bevarer druens friskhed og understreger dens rene og levende udtryk. Messidoro viser, at Sangiovese ikke kun skaber store rødvine, men også rosévine med karakter og gastronomisk elegance. Familien Bettarini har skabt en vin, hvor friskhed, balance og terroir går hånd i hånd – en rosé, der er lige så velegnet ved spisebordet, som den er på en varm sommerdag.
Vinen passer smukt til antipasti, grillede skaldyr, tun, laks, salater, vitello tonnato, pasta med lyse saucer, pizza, lyst fjerkræ og middelhavsretter med friske grøntsager. Server den gerne ved 11-12C.
På lager
Pris
| Antal |
Pris per flaske |
| 1 - 5 |
129,00 kr. |
| 6 + |
115,00 kr. |