I starten af oktober får vi besøg fra Irpinia, når Chiara fra Antico Castello kommer til Danmark.
Det glæder vi os særligt til. For noget af det, vi holder allermest af hos Enoteka, er at kunne bringe jer tættere på menneskene bag de vine, vi importerer. Og denne gang bliver der flere muligheder for at møde Chiara, høre historien om familiens vingård og naturligvis smage vinene sammen med hende.
Vi begynder omkring bordet på Famo Metro
Allerede onsdag den 30. september tager vi hul på besøget med en særlig vinmiddag på Famo Metro i København.
Famo sammensætter en menu til Antico Castellos vine, og Chiara sidder med omkring bordet og fortæller om familien, Irpinia og vinene.
Vi skal gennem flere af områdets store lokale druer – Falanghina, Fiano, Greco og Aglianico – og naturligvis også smage Taurasi, en af Campaniens store klassikere.
Det bliver en aften i sædvanlig Enoteka-stil med god mad, gode vine og mennesket bag flaskerne omkring samme bord.
Mød Chiara hos Enoteka i Helsingør
Besøget fortsætter hjemme hos os i Stjernegade.
Torsdag den 1. og fredag den 2. oktober er Chiara med i butikken til vores månedlige smagninger, hvor oktober netop står i Antico Castellos tegn.
Her bliver der mulighed for at smage sig gennem vinene fra Irpinia og samtidig høre historien direkte fra Chiara – om familien, vinmarkerne og arbejdet med Campaniens lokale druer.
Smagningerne foregår som altid i en uformel ramme, så kig forbi og tag et glas sammen med os og Chiara.
Og så slutter vi på Helsingør Vinfestival
Lørdag den 3. oktober rykker vi videre til Helsingør Vinfestival, hvor Enoteka deltager, og hvor Chiara også vil være med.
Vinfestivalen afholdes i Hal14 og er i år den 27. udgave. Der er to smageafdelinger: kl. 11.00–13.30 og 14.30–17.00.
Så hvis du ikke når forbi butikken – eller bare har lyst til endnu mere vin – kan du også møde Chiara og Enoteka på festivalen.
LÆS MERE OM HELSINGØR VINFESTIVAL
Tre dage med Antico Castello
Fra middagen omkring bordet på Famo Metro til smagningerne i Stjernegade og Helsingør Vinfestival bliver det nogle dage, hvor vi for alvor får mulighed for at komme tæt på Antico Castello og Irpinia.
Det er netop derfor, vi så gerne inviterer vores producenter til Danmark.
Vi glæder os til at byde Chiara velkommen – og til nogle gode dage sammen med jer.
